PrimeTech.DK HANDELSBETINGELSER

GÆLDENDE FOR FORBRUGERKØB FORETAGET PÅ PrimeTech.DK

Indholdsfortegnelse

  1. Generelt
  2. Indgåelse af aftale
  3. Levering og montering
  4. Priser
  5. Betaling
  6. Fortrydelsesret og udvidet returret
  7. Reklamation
  8. Personoplysninger (persondata politik)
  9. Forsikringer og abonnementer
  10. Kontakt

Bilag 1 - Standardfortrydelsesformular

 

1. Generelle oplysninger

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1.1 Disse betingelser gælder for køb af varer og andre ydelser på Prime Technologys hjemmeside www.PrimeTech.dk
 

1.2 Det er kun forbrugere, der kan købe varer og ydelser (samlet defineret som ”produkter”) på Prime Technologys hjemmeside www.PrimeTech.dk. Ved bestilling af produkter på www.PrimeTech.dk. bekræfter du, at du ikke køber produkter som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, bedes du kontakte vores kundeservice.
 

1.3 www.PrimeTech.dk er ejet og drives af Prime Technology IVS, Gl. landevej 170, 2, 2, 7400 Herning. CVR-nr.: 40 11 89 34

 

2. Indgåelse af aftale
 

2.1 En juridisk bindende aftale mellem dig og Prime Technology er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er Prime Technology berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, fx som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer, og hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. e-mail.
 

2.2 Når du har afgivet en ordre på www.PrimeTech.dk, vil du automatisk modtage en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke produkter du har bestilt. Denne e-mail er alene en elektronisk kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Der er ikke på dette tidspunkt indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og Prime Technology.

 

3. Levering og montering

3.1 Levering og ind- og opbæring

3.1.1 For mindre varer, der kan sendes med normal post, tilbyder vi levering til alle adresser i Danmark. For større varer, der skal transporteres med fragtmand, såsom TV, leverer vi til brofaste øer i Danmark. 

3.1.2 Vi leverer din vare 1-5 hverdage, efter du har modtaget din ordrebekræftelse, afhængig af varetypen, hvis ikke andet er anført ud fra den enkelte vare.

3.1.3 Det er muligt at tilvælge anden levering mod betaling. Du vil til enhver tid blive præsenteret for leveringsmulighederne og priser i indkøbskurven. Priserne varierer typisk mellem 29 – 599 kr. afhængig af vare- og leveringsform.

3.1.4 Vi tilbyder følgende leveringsmuligheder:

· Levering til hjemme- / firmaadresse.

· Levering til udleveringsbutik/pakkeautomat.

· Levering til nærmeste kantsten foran adressen med fragtmand.

· Hjemmelevering med fragtmand.

3.1.5 Ønsker du at ændre det aftalte leveringstidspunkt, skal du give besked til vores kundeservice minimum 24 timer før det aftalte leveringstidspunkt. Har du ikke givet besked om ændret leveringstidspunkt, og er levering og/eller ind- og opbæring ikke mulig, skal du betale for en genlevering. Dvs. du opkræves det samme beløb, som du er blevet opkrævet for den forgæves levering. Forgæves levering anses ikke som udnyttelse af din fortrydelsesret, se nærmere nedenfor.

3.1.6 Hvis du har accepteret, at varen bliver stillet udenfor ved din ejendom, anses varen for leveret, og du bærer risikoen i forhold til eventuelt tyveri, skade eller lignende.

3.1.7 Hvor ind- og opbæring ikke er mulig, forbeholder vi os ret til alene at levere til kantsten efter aftale med dig.
 

3.2 Montering

3.2.1 I forbindelse med afgivelsen af din ordre har du mulighed for at tilkøbe montering af din vare.

3.2.2 Montering udføres kun på brofaste øer.

3.2.3 Ønsker du at ændre det aftalte monteringstidspunkt, skal du give besked til vores kundeservice minimum 24 timer før det aftalte monteringstidspunkt. Har du ikke givet besked om ændret monteringstidspunkt, bliver du opkrævet 500 kr. for forgæves forsøgt montering.
 

3.3 Afregning af uforudsete omkostninger

3.3.1 Forbrug af el- og VVS-materiale ud over, hvad der er standardmonteret på varen, afregnes særskilt til montøren. Tidsforbrug til montering afregnes med 580 kr. pr. time. Der afregnes pr. påbegyndte 15 minutter. Du bedes sikre dig, at montøren udleverer kvittering for det betalte.
 

3.4 Montering af elektronikprodukter

3.4.1 Nedenfor finder du vigtig information vedrørende montering af elektronikprodukter:

· Før dine nye elektronikprodukter skal tilsluttes til strøm, skal du kontrollere, at din bestående elinstallation er lovlig. Montøren må ikke montere produkter i en ulovlig elinstallation.

· Du bedes sikre evt. afdækning af gulve på transportvejen gennem dit hjem, samt møbler og bordplader. Eventuelle skader, der er opstået som følge af manglende afdækning, er på dit eget ansvar.

· Husk at tjekke, at emballagen er intakt og gennemgå produktet for ridser og buler, inden du skriver under på modtagelsen.

3.4.2 Særligt for montering af radio- og/eller tv-produkter:

· Du skal sørge for, at vores montør har fri adgang til det sted, hvor varen skal monteres.

· Varen pakkes ud og stilles på anviste plads, evt. medfølgende fod mv. monteres.

· Produktet tilsluttes strøm, og har du antennekabel, slutter vi også det til enten med medfølgende kabel eller med dit eget kabel.

· Vi tænder for varen og for Tv laver vi automatisk kanalsøgning – ønsker du at lave en manuel kanalsøgning, er du selvfølgelig velkommen til dette, når chaufføren er kørt.

· Efter at have besigtiget varen sammen med chaufføren og tjekket, at det er uden synlige fejl og skader, og at det står det ønskede sted, skriver du under på modtagelses- og monteringsblanketten, som chaufføren har med.

 

4. Priser

4.1 Alle priser er angivet i danske kroner, inkl. moms. Undtaget er forsikringer, der er momsfrie.

4.2 Vores priser opdateres løbende. Det er den pris, som fremgår af din ordrebekræftelse, som er fremsendt pr. e-mail, som du skal betale. De priser, der er angivet for de enkelte produkter på www.PrimeTech.dk, er eksklusive leverings- og monteringsomkostninger.

 

5. Betaling

5.1 For at handle på www.PrimeTech.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer eller gøre brug af vores øvrige betalingsformer beskrevet i pkt. 5.2.

5.2 På www.PrimeTech.dk kan du betale med Dankort, VISA/Dankort, VISA Electron, VISA, Eurocard/MasterCard. Ydermere kan du benytte betalingsløsningen MobilePay. OBS. Ved bankoverførsel er du ikke omfattet af indsigelsesordningen.

5.3 Beløbet hæves først fra din konto, når Prime Technology har afsendt varen eller leveret ydelsen. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt.

5.4 Hvis der er bestilt flere produkter på en ordre, og én eller flere af produkterne ikke kan leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse produkter, når varerne afsendes eller ydelsen er leveret. Dog sender vi normalt hele din ordre samlet, medmindre andet er aftalt for den specifikke ordre.

5.5 Alle kreditkort, debetkort og MobilePay betalingstransaktioner gennemføres via det sikre betalingssystem Onpay, der er godkendt af NETS. Alle kortoplysninger transmitteres krypteret via en SSL (Secure Socket Layer) forbindelse.

 

6. Fortrydelsesret og udvidet returret

6.1 Fortrydelsesret ved køb af varer

6.1.1 Du kan uden begrundelse fortryde dit køb inden fortrydelsesfristen. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og kan vi ikke levere disse samtidig, løber fortrydelsesfristen fra den dag, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.

6.1.2 Du skal inden udløbet af fortrydelsesfristen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelse kan gives til os via e-mail til aaronaatlas@gmail.com. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Oplys gerne dit ordrenummer, som du finder på din ordrebekræftelse. 

6.1.3 Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidigt at give os tydelig meddelelse om, at du fortryder købet.

6.1.4 Fortrydelse af en del af købet

· Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

· Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
 

6.2 Fortrydelsesret på montering

6.2.1 Du har 14 dages fortrydelsesret på dit køb af montering.

6.2.2 Fristen løber fra den dag, du modtager en ordrebekræftelse på dit køb. Hvis du ønsker at få ydelsen leveret, før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.

6.2.3 I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret. Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på.

6.2.4 Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling, for det arbejde, der allerede er leveret.

6.2.5 Du skal inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen kan gives ved at sende en mail til aaronaatlas@gmail.com. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte standardfortrydelsesformularen og sende den til os. Den finder du som bilag 1 til handelsbetingelserne.

6.2.6 Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men ønsker du alligevel at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve de rimelige omkostninger, for det arbejde, der allerede er leveret.

6.2.7 Omkostningen kan dog ikke overstige 799 kr.

6.2.8 Vi refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
 

6.3 Fortrydelsesretten gælder ikke for følgende varer:

· Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du dermed mister din fortrydelsesret.

· Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på.
 

6.4 Returnering af varer (Returbetingelser)

6.4.1 Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, skal du afsende eller aflevere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du har meddelt os, at du udnytter din fortrydelsesret. Du skal selv afholde omkostningerne til returneringen af varen, og du er ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind.

6.4.2 Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, herunder som følge af anden håndtering af varen end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan altså prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede varen i en butik, men hvis varen er prøvet ud over dette, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du kun får en del eller intet af købesummen retur, afhængigt af varens handelsværdi.

6.4.3 Varen bedes returneret i original emballage. Manglende eller beskadiget original emballage medfører oftest en forringelse af varens handelsværdi, som vi forbeholder os retten til at fratrække i tilbagebetalingen til dig.

6.4.4 Du bærer selv risikoen for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and tracenummer.

6.4.5 Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Hvis du f.eks. skal returnere et større TV m.m., kan vores kundeservice finde en fragtmand til at hjælpe dig med returneringen. Udgifterne for returnering med fragtmand forventes højst at beløbe sig til 2.500 kr. afhængig af varetypen. Vi anbefaler altid, at du kontakter vores kundeservice på mail til aaronaatlas@gmail.com, hvis du ønsker at returnere.

6.4.6 Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du enten:

· Sende varen til adressen www.PrimeTech.dk, Att.: Returcenter, Gl. landevej 170, 2,2, 7400 Herning.. Du bedes vedlægge en kopi af fakturaen samt advisere os på en af de beskrevne måder. 

6.4.7 Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
 

6.5 Tilbagebetaling af penge ved fortrydelse

6.5.1 Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, vil vi tilbagebetale alle beløb modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af, at du har valgt en anden leveringsform end den billigste, vi tilbyder). Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi modtog din meddelelse om, at du udnytter din fortrydelsesret. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

6.5.2 Ved tilbagebetalingen anvender vi samme betalingsmiddel, som du har benyttet ved betalingen for varen, medmindre du udtrykkeligt har accepteret andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

6.5.3 Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
 

6.6 Udvidet returret

6.6.1 Når du køber hos Prime Technology, har du i tillæg til fortrydelsesretten (beskrevet i pkt. 6.1), 30 dages fuld returret på varer. Det betyder, at du uden begrundelse kan returnere dine købte varer, inden den udvidede returret udløber. Den udvidede returret udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, udløber den udvidede returret fra den dag, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.

6.6.2 I tillæg til varerne beskrevet i pkt. 6.3, gælder den udvidede returret ikke for:

· Abonnementer & specialbestillinger.

· Apple produkter hvor emballagen er brudt.

· Mobiltelefoner hvor emballagen er brudt.

· PC-komponenter hvor emballagen er brudt

· Forbrugsvarer, som batterier og blæk, hvor emballagen er brudt.

· In-ear hovedtelefoner og True wireless hovedtelefoner, hvor emballagen er brudt.

· VR-headset, hvor emballagen er brudt.

6.6.3 Ved mistanke om misbrug gælder den udvidede returret ikke.

 

7. Reklamation

7.1 Når du køber varer på www.PrimeTech.dk finder købelovens mangelsregler anvendelse.

7.2 Du har 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel. Hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.

7.3 Opdager du en mangel, skal du reklamere til os inden rimelig tid. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid.

7.4 Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering for de evt. fragtomkostninger.

7.5 Vil du klage til os over en mangel, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Det gør det nemmere for os at finde fejlen, og det minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

7.6 Hvis du ønsker at reklamere, kan du:

· Sende din vare til: www.primetech.dk, Att.: Returcenter, Gl. landevej 170, 2,2, 7400 Herning. Send varen forsvarligt emballeret og vedlæg en kopi af din faktura og evt. en beskrivelse af hvad du ønsker at reklamere over. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. Send varen forsvarligt emballeret.

7.7 Vi anbefaler altid, at man kontakter supportlinjen til dem, der har produceret varen, for at se om de kan afhjælpe en evt. udfordring over telefonen.

7.8 Oplysning om klagemuligheder

7.8.1 Hvis du vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice via e-mail aaronaatlas@gmail.com

7.8.2 Hvis det ikke lykkedes os at finde en løsning, har du følgende klagemuligheder:

· En klage over et produkt kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (www.forbrug.dk). Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her.

· EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: aaronaatlas@gmail.com

 

8. Personoplysninger (persondata)

8. Generelt

8.1 Denne persondatapolitik er gældende for Prime technology IVS ("PrimeTech.dk"); et dansk selskab beliggende på gl. landevej 170, 7400 Herning, Danmark. Vi behandler personoplysninger om dig som beskrevet nedenfor. Vi fungere som dataansvarlig, og du kan rette forespørgsler vedrørende behandlingen af dine personoplysninger til os på aatlasaaron@gmail.com

His PrimeTech værner vi om dit privatliv. i indsamler og anvender udelukkende dine personoplysninger inden for rammerne af den danske databeskyttelseslovgivning og eu’s databeskyttelsesforordning nr. 2016/679 (GDPR), som er inkorporeret i dansk lovgivning. Når vi anvender betegnelser som ”personoplysninger”, ”behandling”, ”dataansvarlig” og ”databehandler”, har disse betegnelser den betydning, der er angivet i databeskyttelseslovgivningen.

8.2 Oplysninger vedrørende dit køb: når du køber varer eller tjenesteydelser på vores hjemmeside www.PrimeTech.dk behandler vi de personoplysninger, som du giver til os, såsom dit navn, dine kontaktoplysninger (herunder adresse, e-mailadresse og telefonnummer) samt betalingsoplysninger. Vi indsamler og behandler disse oplysninger for at kunne levere varer og tjenesteydelser til dig, behandle returvarer og administrere din konto på vores hjemmeside (såfremt du har oprettet en konto).

Derudover anvender vi dine personoplysninger til at sende dig meddelelser om, hvornår en vare er på lager, til at tilbyde forsikringsydelser, til at behandle din vurdering af vores kundeservice, til at informere dig såfremt du har vundet en online konkurrence, som du har deltaget i, eller til at kontakte dig såfremt der er leveringsproblemer eller problemer med din ordre. Vi kan også analysere køb inden for forskellige kundegrupper. Særligt vil vi behandle oplysninger om dine vurderinger af vores produkter og tjenester hvis du deltager i vores kundetilfredshedsundersøgelser; information om din identitet vil krypteres og vil ikke blive offentligtgjort, og deles kun med vores databehandlere. Dette gør vi for at udvikle vores produkttilbud og forfølge vores legitime interesse i udviklingen af vores produkter og tjenesteydelser. 

Oplysningerne behandles dels, fordi det er nødvendigt for at opfylde en aftale med dig, og dels fordi det er nødvendigt for at forfølge vores legitime interesse i at kommunikere med dig på en effektiv måde og for dermed at kunne yde service på højeste niveau til vores kunder.

Selvom vi ikke baserer denne behandling på dit samtykke, kan du til enhver tid kontakte os, såfremt du har spørgsmål, og du kan anmode om, at vi standser vores behandling af dine personoplysninger. Se nærmere herom nedenfor.

Trafik på hjemmesiden og analyse – cookies: PrimeTech.dk indsamler og analyserer oplysninger om anvendelse, trafik og aktivitet på vores hjemmeside. Det omfatter din ip-adresse, browsertype (chrome, internet explorer osv.), styresystem (windows osv.), interaktion med reklamer (f.eks. Klik eller opslag) samt besøgte sider. Dette sker ved anvendelse af cookies, og vi kan anvende cookies til at give dig personlige anbefalinger om produkter og tjenesteydelser. Når du anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Dette indebærer behandling af personoplysninger, hvilket er baseret på dit samtykke, som til enhver tid kan tilbagekaldes ved at kontakte os pr. mail.

Direkte markedsføring baseret på dit samtykke: såfremt du har givet dit samtykke hertil, kan vi anvende din e-mailadresse og dit telefonnummer til at sende dig nyhedsbreve og markedsføringsmateriale, som er tilpasset dig. Således kan vi målrette vores tilbud til dig på baggrund af de oplysninger, vi har, herunder oplysninger om dine tidligere køb samt demografiske oplysninger som køn, fødselsdato og adresse (profilering). Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og gøre indsigelse mod en sådan profilering ved at kontakte os samt afmelde vores nyhedsbrev.

8.3 Vi kan dele dine oplysninger med vores partnere og andre koncernselskaber, eksempelvis vores logistikpartnere, som leverer dine varer til dit hjem, reparationsudbydere, udbydere af IT-løsninger, udbydere af analyse- og markedsføringstjenester, revisionsfirmaer eller udbydere af betalingstjenester.

Derudover deler vi ikke dine personoplysninger med tredjeparter, medmindre det er påkrævet i henhold til lovgivning, eller såfremt vi har dit udtrykkelige samtykke hertil.

8.4 Vi lagrer dine personoplysninger på servere, som er sikkert placeret inden for EU/EØS. Da vi vægter databeskyttelse meget højt, overfører vi ikke dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS, og alle vores databehandlere er underlagt strenge fortrolighedsforpligtelser vedrørende dine personoplysninger. Det kan dog under visse omstændigheder være nødvendigt at overføre dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS, og såfremt det er tilfældet, vil vi sikre, at dataoverførslen er underlagt de påkrævede sikkerhedsforanstaltninger; eksempelvis standardkontrakter vedtaget af Europa-kommissionen eller EU-US Privacy Shield. Du kan rekvirere en kopi af sådanne eventuelle sikkerhedsforanstaltninger ved at kontakte os som beskrevet nedenfor.

8.5 Primetech.dk sletter dine personoplysninger, når alle formål for den pågældende behandling af personoplysninger er opfyldt, og når sletning er tilladt i henhold til gældende lovgivning.

Eksempelvis sletter vi oplysninger angående din profil, når en konto slettes, mens oplysninger om kontaktpersonen for kontoen og fakturaoplysninger opbevares i fem år, så vi kan håndtere fremtidige forespørgsler og overholde gældende regnskabslovgivning. Vi sletter eller anonymiserer oplysninger om dine købte varer efter fem år fra købstidspunktet, medmindre du har oprettet en konto og valgt at gemme din købshistorik.

Du kan anmode om adgang til eller sletning af dine personoplysninger ved at vores kundeservice på aatlasaaron@gmail.com.

8.6 Du har ret til efter anmodning at få indsigt i de personoplysninger, som vi opbevarer eller på anden vis behandler om dig. Du har ligeledes retten til at få berigtiget eventuelle urigtige personoplysninger, og under visse omstændigheder har du ret til at begrænse vores behandling af dine personoplysninger eller kræve, at vi sletter dine personoplysninger. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, som danner grundlag for behandlingen af dine personoplysninger, uden at dette påvirker lovligheden af den behandling, som blev baseret på samtykke før tilbagekaldelsen af dette.

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, og i henhold til EU's databeskyttelsesforordning 2016/679 (GDPR) kan du bede om at modtage dine personoplysninger i et struktureret og almindeligt anvendt format, så dine personoplysningerne nemt kan overføres til dig eller en anden dataansvarlig valgt af dig.

Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, opfordres du til at kontakte os. Eventuelle henvendelser herom bedes fremsendt som angivet ovenfor i denne persondatapolitik. Vi oplyser dig samtidig om, at du i henhold til lovgivningen er berettiget til at indgive en klage til datatilsynet.

8.7 Vores persondatapolitik vil løbende blive opdateret. Når vi udsender ændringer til persondatapolitikken, vil vi angive datoen for, hvornår persondatapolitikken sidst er opdateret. Såfremt der foretages væsentlige ændringer i denne politik eller i forhold til, hvordan vi anvender dine personoplysninger, vil vi synligt gøre opmærksom på sådanne ændringer eller sende dig direkte meddelelse herom.

8.8 Ønsker du at opdatere eller ændre dine kontaktoplysninger, såsom navn, email, tlf. nummer, adresse mv., kan du gøre det ved at kontakte vores kundeservice

 

Hvis du har spørgsmål til denne persondatapolitik eller privatliv på vores hjemmesider, kan du kontakte os på aatlasaaron@gmail.com

Sidst ændret: 6/10-20

 

9. Forsikringer og abonnementer

9.1 For visse varer tilbyder Prime Technology, at du kan tegne en forsikring. Hvis du har købt et abonnement eller en vare inkl. abonnement, accepterer du både leverandørens abonnementsbetingelser og handelsbetingelserne fra Prime Technology.

 

10. kontakt

10.1 Vedrører din henvendelse køb på www.PrimeTech.dk, bedes du kontakte vores på aaronaatlas@gmail.com

10.2 Hvis du ønsker at kontakte Prime Technology IVS hovedkontor, kan du kontakte os på: Prime Technology IVS, Gl. landevej 170, 2,2, 7400 Herning, E-mail: aaronaatlas@gmail.com, CVR: 40 11 89 34.

Revideret den 2.07.2020

 

10. Bilag 1 - Standardfortrydelsesformular

 

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

- Til Prime Technology IVS, Gl. landevej 170, 2,2, 7400 Herning, aaronaatlas@gmail.com

- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

- Bestilt den (*)/modtaget den (*)

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

- Dato

(*) Det ikke relevante udstreges